Nyhedsarkiv

 
Hvis du ønsker at se tidligere nyheder, kan du i højre side klikke på den
måned som du ønsker at læse nyheder fra.
 
 
 
 



11-04-2010 Piratweekend


Stor Piratweekend i Middelfart fra den 9. til den 11. april

Når et barn bliver diagnosticeret med en kræftsygdom, sker der en voldsom omvæltning for hele familien, barnet, forældrene og evt. raske søskende. Familiens hverdag, arbejdssituation, skolegang, sociale liv, ferie og fritid ændres fuldkomment, og i flere år frem må den indstille sig på disse ændrede vilkår.

 

’Familier med kræftramte børn’ har bl.a. som formål at bringe lyspunkter ind i disse familiers hverdag, både når barnet er i intensiv behandling og umiddelbart efter endt hospitalsbehandling.

 

Ingen kender den børnekræftramte families problemer bedre end de familier, der er eller har været i denne situation, og samvær og udveksling af erfaring er derfor højt prioriteret blandt organisationens medlemsfamilier.

 

Aktiviteter, foredrag, workshops
’Familier med kræftramte børn’ inviterer i weekenden fra den 9. til den 11. april medlemsfamilier til Piratweekend på Middelfart Resort & KongresCenter, der råder over ideelle faciliteter til børnekræftramte familier.

 

Med pirater og sørøvere som tema er der lagt op til en masse sjove aktiviteter for børnene, og de voksne kan få ny inspiration gennem foredrag og workshops med emner, der relaterer sig til familiens situation.

 

En tiltrængt pause
Familier med kræftramte børn har tidligere afholdt lignende weekends, og alle erfaringer peger på, at et weekendophold væk fra hverdagen, hospital og behandling har en positiv indflydelse på såvel barnets behandlingsforløb som for familiens trivsel. Derfor er forberedelserne til kommende weekends allerede godt i gang.

 

 
Tilbage

 

 

 
 
NYHEDSARKIV